URBANblog

Hmmmmmmligt nummer….?

Havde en noget mystisk oplevelse i mandags.
For en ordens skyld må jeg lige oplyse et par ting.
Nummer 1: Jeg har hemmeligt telefonnummer, eller så hemmeligt det nu kan blive. Det vil sige, at jeg ikke kan Krakkes eller lignende. Ikke af nogen specielle årsager, blot fordi jeg synes det er træls at figurere på alle mulige telefonlister hos diverse avis-abonnement-phonere eller lignende.
Nummer 2: Jeg tager ikke min telefon, hvis de der ringer gør det fra hemmeligt nummer eller fra et nummer jeg ikke kender. Man må formode, at vil de mig noget, så lægger de en besked. Så er det jo ligesom også min telefonregning det går ud over, hvis det viser sig nødvendigt at ringe tilbage.

Med dette in mente, læs videre kære interesserede….
Mandag aften fik jeg et opkald fra et mobilnummer jeg ikke kendte. Jeg lod den ringe.
Dette skete to gange i træk med et kvarters mellemrum. Dette kunne indikere en vis vigtighed.
Så jeg sendte en sms til nummeret med følgende ordlyd:
“Du har haft ringet. Jeg genkender ikke nummeret. Hvem er du?”
Hvorefter vedkommende ringede op igen. Igen uden at lægge en besked.
Så sendte keglen en besked hvori der stod følgende:
“Jeg hedder Jack (efternavnet er udeladt, så meget pli har jeg nemlig!) og jeg ringer fra Forsvarsregion Nordjylland”

Øh, nå tænkte jeg…. Og så skrev jeg:

“Det kender jeg ikke noget til. Jeg tager aldrig telefonen, når det er numre jeg ikke genkender, og i øvrigt troede jeg, at jeg havde hemmeligt nummer. Farvel!”

Der gik et par minutter…
Så skrev Jack (var nu ved at overveje om det var Jack Bauer….)

“Jeg ringer som sagt fra Forsvarsregion Nordjylland. Men hvis du ikke ønsker at modtage opkaldet, skal jeg naturligvis ikke forstyrre mere. Jeg beklager. Og hvis du har hemmeligt nummer har du det fortsat. Jeg har kun nummeret fordi jeg som sagt ringer fra Forsvaret”.

Den lader vi lige stå et øjeblik….

Ved ikke om det var en gennemmystisk gang telefonfis - hvilket i bedste fald er til at grine af, i værste fald en smule sørgeligt.
Eller om det rent faktisk var Jack fra Forsvarsregion Nordjylland, der var i røret. Og i så fald, hvad hulen ville han mig (det skal bemærkes, at jeg er kvinde, 28 år og ikke lige i målgruppen for en hvervekampagne!), og hvorfor har Forsvaret lov til at have adgang til hemmelige numre????

Hav en god dag. Og hvis Jack ringer - så sig bare, at I ikke har lyst til at tage til Afganistan…. Just say no.
:-)

Folketinget

Jeg har så lige hørt, at Carl Mar Møller vil i Folketinget for Socialdemokratiet….!
Og finder han en opstillingskreds, skal han sgu også nok ende derinde.
Jeg ved snart ikke længere med det Folketing. Det er efterhånden sammensat af en god blanding af seriøse karrierepolitikere og så en samling gøglerklovne med tv-tække.
Det er simpelthen de mest åndssvage personer, der ind i mellem får den fremragende idé, at det ikke er nok at være kendt fra tv, men at man nu også har et behov for at være kendt fra Folketingets talerstol.
Men egentlig skulle man vel ikke skælde dem ud. Det er jo alle os andre civile gøglere, der stemmer klaphattene ind på tinge.
Jeg har det svært med mennesker, der når de påbegynder en politisk karriere bliver nødt til at forsikre resten af verden om, at de faktisk er seriøse mennesker med meninger og holdninger. Som nu f.eks. Carl Mar her til morgen i Morgentv. Han lagde stor vægt på, at hans nøgen-mudder-team-building-polterabend-business kun er en weekendbeskæftigelse, og at han faktisk i hverdagene er en seriøs terapeut…. Hvis han er det - så burde vel ikke være nødvendigt at bruge halvdelen af sin taletid på at påpege det. Lad dog dine handlinger tale for sig selv - invitér nogen medier til at se terapeutdelen og ikke kun nøgne, forspiste, nordsjællandske mænd i panikalderen, der ligger og klamrer sig til kølerhjelmen på en Volvo på en pløjemark….
Men held og lykke til ham og alle de andre gøglere, der sikkert når at dukke frem fra gemmerne inden næste valg. Jeg håber virkelig, at de rent faktisk siger sandheden, og gemmer på en seriøs politiker i maven. For de skal nok blive valgt ind. (jeg har et halv-morsomt billede i hovedet af første gang Carl Mar skal stå ansigt til ansigt med Birte Rønn-Hornbech i en politisk duel :-D)
Til slut vil jeg lige citere tekst-tv:
Carl Mar Møller vil stille op for Socialdemokratiet. Han har tidligere været medlem af Scientology og SF….
Den lader vi lige stå et øjeblik….

Hav en dejlig dag :-)

Hamsterblog

Til dem der ikke ved det, så er en hamsterblog en blog, der hovedsageligt er interessant for bloggeren selv.
Er bloggeren heldig, synes et fåtal af andre mennesker også at det er en interessant blog.
En hamsterblog er kendetegnet ved, at den har en udformning som en gennemsnitlig kvindelig dagbog, og minder meget om tankestrømmen der kan gå igennem en kvindes hoved når hun sidder i sine egne tanker på en café og drikker en kop kaffe med mælk af en eller anden udformning.
Der er flere grader af hamsterblogging.
Almindelig hamsterblogging kendetegner sig ved, at et indlæg er ca. ligeså interessant at læse som at se på en hamster, der styrter rundt i et hjul. En sådan blog kommer heller ikke ud af stedet, og har kun én hovedperson og dermed kun interesse for én - hamsteren selv!
Så er der naturligvis også guldhamster-bloggen, der har samme grundidé som hamsterbloggen, men hvor bloggeren er så gennemgribende ordinær, at alle de andre hamstere med samme ordinære livsindhold synes at bloggen er spændende og værd at læse….

Og jeg har med skræk opdaget, at min blog er begyndt at transmogriffe sig derhen ad. Og det er en proces jeg har tænkt mig at gøre en alvorlig indsats for at standse hurtigst muligt. Hvis ikke vil sygdommen sprede sig, således at et indlæg om en måned vil se ca. ud som følger:

Sidder og tænker på ham. Hvorfor har han ikke ringet.
Jeg må have gjort noget galt, eller måske har han misforstået det med, hvem der skulle ringe…
Uh, telefonen ringer - er tilbage om et øjeblik…
… øv, var bare jyllandsposten, der ville sælge abonnement.
Skal også huske at have aviser med ned i papircontaineren….
Men hvorfor har han ikke ringet?
Måske jeg gav forkert nummer? Ringer jo aldrig til mig selv. Måske jeg sagde nummeret forkert?
Skal huske at købe ny potteplante til vindueskarm. Det er jo forår. Kunne godt bruge nogen farver.
Ville også se godt ud med en sund samling af planter, når han kommer på besøg første gang.
Skal huske at stille stearinlys frem og gøre det rigtig hyggeligt. Hvis han nu ringer. Hvis….

….I kan godt se hvad jeg mener ikke?!

Jeg gør noget… NU!

Hav en god dag :-)

Småborgerlighed

Min veninde gennem mange år har fundet sammen med en fyr. Eller det vil sige, det gjorde hun for over 7 år siden. Men mangel på timing, for mange andre mellemkommende kærester og for mange modstillede principper har gjort, at de ikke er blevet kærester.
Det er de først blevet indenfor de sidste 14 dage.
Og det endskønt de har levet som et par de sidste mange måneder.
Men alvorlige bindingsforstyrrelser hos den ene og et udpræget behov for tryghed og skræk for at dø alene hos den anden, har gjort, at de har stillet sig tilfreds med en slags ikke-løsning, hvor det var umuligt at kalde en spade for en spade og en skovl for et graveredskab.
Men nu er der tilsyneladende hul igennem.
For de har købt kolonihave sammen….!
Så alt det der gjorde deres forhold unikt med hensyn til at holde på sine personlige principper, respektere hinandens grænser, fobier og fortidige dårlige oplevelser med parforhold var med ét fejet af bordet. Og selvom deres noget specielle konstallation gjorde det vanskeligt for vennekredsen at gennemskue, hvad der egentlig foregik, så havde man vel alligevel respekt for deres valg om ikke at være kærester og ikke være venner, men KÆRNER….
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal mene om det.
Jeg er glad på deres vegne.
Men også lidt forstyrret over, at et kolonihavehus kan skal være deres første trin på vej mod et normalt mand-kvinde forhold….

Hav en god dag :-)

Det er længe siden…

Hold da op. Havde næsten glemt, at jeg faktisk har en blog herinde.
Der har bare været stress på, på det seneste.
Har fået job nummer to, og selvom det burde kunne lade sig gøre, at arbejde to steder sideløbende, har det vist sig at være noget mere energi-tappende end jeg havde regnet med i første omgang.
Der er to grunde til dette job nummer to: dels en eklatant mangel på økonomisk sans der har medført en akut mangel på finanser og så det faktum, at jeg meget gerne vil slippe ud af dagpengesystemet (som ellers ville skulle dække mine manglende timer).
Det er vel heller ikke for meget forlangt. :-)
Så nu prøver jeg om ikke det faktisk kan lade sig gøre i et halvt års tid at arbejde en 50-55 timer om ugen….
SUK.
Men altså derfor de manglende indlæg fra min side.

Hav en god dag :-)

Næh, dengang JEG var barn….

Talte i telefon med min far den anden dag. Og kom i den forbindelse til at lave et lille fremtidsscenarie i mit hoved.

I kender godt allesammen den der tale, som fædre, mødre, bedsteforældre, bedagede onkler og tanter og andre semi-seniorer fyrer af, hvis man kommer til at hyle over et eller andet træls i ens liv. Den der med: “Næh, dengang JEG var barn, da….”

Når jeg til sin tid skal holde den tale (og jeg ved det kommer - også det står i manualen. Side 14, nederst) så kommer den nok til at lyde ca. sådan her:

Junior brokker sig over et eller andet.

Jeg svarer:

“Næh…. Dengang jeg var barn, da havde vi kun ét farvefjersyn på værelset.
Og kabeltv var begrænset til fællesantenneanlæggets udbud af nordtyske debat- og underholdningsprogrammer.
Og en computer vejede ca. 12 kilo, og man skulle selv spare op til at købe den. Alene skærmen fyldte det halve af en gennemsnitlig teenagers værelse.
Og dengang min dreng - dengang var telefoner ikke mobile. De sad fast i væggen! Med en lang, snoet ledning! Og telefonsvarere var kun for de rige.
Og sms og email brugte vi ikke. Vi sendte breve. Med duer.
Og vi havde ikke video-telefoni. Næh du, vi løj om hvad vi lavede, hvordan vi så ud og hvad vi havde på. Ingen kunne tjekke efter!
Og vi lavede ikke popcorn i microovnen. Nej vi høstede selv vores egen majs, tørrede den og lavede derefter popcorn i overdreven varm kokosolie i store gryder med fare for flyvende shrapnel til alle sider.
Og vi havde ikke datingsider på internettet. Nej, vi måtte bruge kontaktbureauer eller dodgy annoncer på de bagerste sider af BT.
Og der var ikke noget Voice på radioen - næh vi var henvist til Rachel Rastenni på P4 eller Politisk Debat på P1.
Og vi havde ikke cd’ere med musik. Nej, vi måtte i vores ansigts sved lave mix-kassettebånd ved manisk at holde styr på record- og pauseknapper på spolebåndoptageren. Og det eneste vi kunne optage var Rachel Rastenni og Politisk Debat!
Og om vinteren. Om vinteren, min dreng, da sneede det hele tiden. 6 måneder i træk. Og sneen lå helt op til telefontrådene - og sådan nogen ved du jo heller ikke hvordan ser ud! Og vi måtte grave os ud af vores uisolerede huse. Og til jul fik vi så ingen gaver. Når det frøs hårdt nok, så pissede min far os en glidebane i indkørslen, og så kunne vi hygge os med den….

….Øh nå nej, nu er jeg vist begyndt at gengive min fars taler….

Hav en dejlig dag :-)

Fødselsdag

Så blev det forårsjævndøgn, og det betyder at jeg har fødselsdag!

28 år.

Det er det jeg bliver.

Og det er da et meget pænt tal. Sådan rundt og lige og sådan.
Men alder er ikke noget jeg går op i.
Det er en dejlig solskinsdag, og der venter øl og hyggeligt samvær med folk jeg kender efter arbejde. Og det er jo dejligt nok. Ikke usædvanligt. Men dejligt ikke desto mindre.

Jeg går ikke op i gaver. Eller år som sagt.

Til gengæld kan jeg godt gå rundt og få grineren over, hvordan andre kvinder jeg kender forholder sig til det med alder osv.

Jeg har én veninde, der konsekvent ikke kan huske hvor gammel hun er. Hun skal altid regne efter. Hun kan dog huske hvilket år hun er født i. Det fører så til en del trækken fra og læggen til, når hun bliver spurgt om, hvor mange somre hun har oplevet… Men man kan ikke beskylde hende for at gå op i alder. Hvor gammel man er hænger som bekendt sammen med hvor gammel man føler sig.

Har en anden veninde. Hun elsker at have fødselsdag. Det er en hel sportsgren for hende. En helligdag med gaver og masser af hygge. Eller jeg skulle måske rettere sagt sige: det VAR en helligdag.
For sidste år fyldte hun 30. Med dertil hørende tredjedels-krise… Så nu har jeg på fornemmelsen, at hun de næste mange år fylder 29. Underligt hvordan et tal som tredive kan åbne døren ind til alle mulige former for depression, desperation og tanker om mangel på livsindhold….

Men jeg tror nu bare jeg vil blive ved med at blive lidt ældre hvert år. Det er det letteste. Og så huske at tælle. Så man ikke hele tiden skal regne.
Og huske på, at det ikke har betydning, hvor gammel man er, men hvor stort et hul man ville efterlade, hvis man pludselig ikke blev ældre….

Hav en dejlig dag.

Afvænning og omvending

Som nogen måske har læst i pressen for en uges tid siden, så har der været kritik fremme af den kristne organisation Agape. Dette fordi de har modtaget støtte fra Socialministeriets puljer til socialt arbejde.

Det er der jo som sådan ikke noget galt i, så længe de ikke bruger pengene til strengt kristne formål, til mission eller lignende.
Problemet er, at de bl.a. har brugt pengene til at afvænne homoseksuelle fra at være homoseksuelle….

Det er en forholdsvis ny trend inden for den fundamentalistiske kristne fløj, at homoseksualitet er gået fra at være et tabu til at være noget man godt kan sige højt at man er, men som derefter skal behandles på linje med andre sinds- og afhængighedssygdomme.
Vælger en kristen homoseksuel at gå i  “afvænning” er det sådan set  vedkommendes eget problem og ikke noget man skal blande sig i.  Man kan måske stille spørgsmålstegn ved vedkommendes dømmekraft, men så heller ikke mere.

Problemet opstår når man bruger statslige midler til dette formål. Midler der er afsat til at hjælpe de allermest udsatte og svage grupper samt de foreninger og organisationer, der gennem frivillighed løfter en betydelig del af “omsorgsbyrden” i Danmark.
Jeg beskæftiger mig dagligt på mit job med frivilligt socialt arbejde, og det mystificerer mig, at en organisation som Agape kan slippe afsted med at bruge statslige midler på den slags ting. Og jeg ved godt at man er uskyldig til det modsatte er bevist, så jeg må nok nøjes med at undres og harmes, indtil resultatet af sekretariatets undersøgelse af sagen foreligger.

Der er dog én ting jeg ser frem til. Regeringens og ministeriernes nye mantra er kvalitetssikring gennem effektmåling. Og derfor skal der effektmåles på alle tiltag, projekter og aktiviteter, der støttes af ministerielle puljer. Noget der nærmest er umuligt at gøre på et “blødt” område som det sociale arbejde.
Men jeg ser i sandhed frem til, hvordan Agape vil effektmåle og afrapportere deres kurser for “mennesker i sjælelig tvivl” om deres seksuelle tilhørsforhold.
Gad vide hvor mange kvinder en homoseksuel mand skal gå i seng med, før han anses for været kureret og således tæller i statistikken i effektmålingen?

Hav en god dag

At blive stemt hjem…

Jeg har fået en idé.
Desværre er jeg bange for, at den ikke er specielt unik. At jeg ikke er den første der har fået den. Men hvis jeg er lidt heldig, er jeg den første der har blogget den…

Efter en weekend på langs med influenza, har jeg set rigtig meget tv. Mere end jeg plejer.

Og det er gået op for mig, hvor himmelråbende elendigt alle de der “livsstils”programmer egentlig er. De er ens allesammen. Og de bliver genudsendt i én uendelighed. Eller også virker det bare sådan, fordi de konceptuelt ligner hinanden så meget.

Så løsningen er følgende:

Nyt program, der samsendes på DR, TV2, TV3, 3+, Kanal 4, Kanal 5 og alle andre kanaler for den slags skyld. Én gang om ugen. Så er det overstået!

Koncept: Alle der ikke kan én eller flere af følgende ting: Opdrage deres børn, gøre rent, lave mad, tabe sig, få deres hunde til at holde op med at skide på gulvtæppet, ikke kan finde en kæreste, har lyst til at valse rundt i bikini på en ø, ikke kan synge, ikke kan danse, ikke kan hverken synge eller danse og så videre bliver sendt ud på en tropisk ø.

De får ingen mad med. De får automatvåben. Der bliver holdt udstemningsceremoni én gang om ugen.
Og så sender tv-kanalerne et maks 30 minutter langt sammendrag én gang om ugen, hvor man kan se om de tykke er blevet tynde, om de frustrerede har brugt deres våben på dem, der ikke kan danse eller synge, om hundene der sked på gulvtæppet er blevet brugt som kebab, om dem uden kærester er blevet kærester med dem i bikini og om dem med børn er begyndt at opdrage på dem eller om de bare er begyndt at gøre rent for dem, der ikke kan finde ud af det…

Resultat: Alle de dysfunktionelle mennesker, der ikke bare kan gå rundt og være dysfunktionelle i stilhed i deres eget nærmeste netværk, men som absolut SKAL på tv, får nu muligheden for at møde ligesindede. Til gengæld fylder de ikke 78% af sendefladen og dermed er der håb om, at alle os ligeså dysfunktionelle danskere (men som godt kan gå rundt og være det uden at være på tv) får mulighed for at se nogen andre programmer. Bare en gang imellem.

Nå, men det var bare en idé…

Hav en god dag :-)

Dating

Der kommer et tidspunkt i en hver kvindes liv, hvor hun må og skal have en kæreste.

Det står i manualen. I kan selv læse det. Lige dér på side 2.

Jeg har haft kærester før. Og jeg har været single i nogen lange perioder.
Og har egentlig hygget mig gevaldigt med det og mit eget selskab.

Men som sagt, der står i manualen, at når man pusher 30, ja, så skal man have en mand i sit liv.

Og hele venne- og bekendtskabskredsen er straks klar med potentielle emner. De kender allesammen en mand, der vil være lige noget for mig. Som har været single for længe, eller som har en kæreste de bestemt ikke bryder sig om, og derfor gerne vil have skiftet ud ASAP.

Nå, men siden jeg annoncerede, at jeg da gerne tog én for holdet, og var på markedet har det nærmest væltet ind med forslag. Og jeg må sige, at jeg tilsyneladende har været ude af dating-gamet for længe.
Det er kommet bag på mig, hvor meget fart der er på processen. Nok især pga. sms-kulturen.

De ting man ikke bliver spurgt om allerede i anden eller tredje sms…
Nu går jeg ind for at snakke om ganske almindelige ting til at begynde med. Sådan høre lidt om hvad den anden går og laver, hvad deres værdier og holdninger er, deres interesser osv. Jævnt kedeligt, men nødvendigt synes jeg.

Nå, men kulturen er åbenbart sådan, at det er helt okay at spørge til en piges bryst og taljemål, samt deres indstilling til avanceret sex generelt allerede efter at man har udvekslet telefonnumre….
Jeg bryder mig ikke om den slags overfladiskhed. Og jeg bryder mig slet ikke om, at det er det, man tilsyneladende har tænkt sig at bygge et bekendtskab op omkring.

Og nu kan jeg godt fornemme, at der sidder et par stykker af jer rundt omkring og tænker: Nå ja, sådan har man det jo nok, når man er en to tons øgle, der er grim som arvesynden.

Men det er jeg ikke.

Jeg er bare gammeldags.

Og træt af at blive kaldt snerpe, når jeg kategorisk snakker udenom eller nægter at svare på spørgsmål, der omhandler min fysik eller kunnen på et lagen, inden man overhovedet har fundet ud af, om vedkommende man er blevet fikset op med,  spiller fodbold, har børn, kørekort eller hobbies….

Det var dagens sure opstød.

Der er nogen kvinder der er kedelige. Og mænd - hvis I vil noget på min galej, så tag det stille og roligt, og erkend, at I indeholder andet end jeres fysiske mål og udseende. Og det gør jeg også…

Hav en god dag. :-)

Næste side »